PROJEKTERING AF BYGGERI

Projektering er den fase, hvor man udarbejder en plan for byggeprojektet. Det er her, at idéerne og drømmene tager form og bliver omsat til tegninger og planer. Det er en afgørende fase, da en vellykket projektering kan spare dig for unødvendige udgifter og forsinkelser senere hen i byggeprocessen.

ÅRS ERFARING

Udførte proejkter

%

TILFREDSHED

VI ER DIN SAMARBEJDSPARTNER

Hos Tegnestuen-Myrtue ApS tilbyder vi professionel projektering, og vores erfaring og ekspertise gør det muligt for os at rådgive dig igennem denne fase, så du kan få det bedste resultat. Vores projekterende bygningskonstruktører har ekspertise i at skabe effektive løsninger, der opfylder dine behov og ønsker.

 

Hvad indebærer projektering af byggeri?

Projektering kan omfatte alt fra idéudvikling og design til tekniske beregninger, udarbejdelse af tegninger, myndighedskontakt og kontrahering med entreprenører. Projekteringsprocessen indebærer også at tage hensyn til de forskellige regler og retningslinjer, der er på området, herunder bygningsreglementet og lokalplanen samt eventuelle servitutter. Derudover skal man også tage hensyn til eventuelle miljøkrav, brandsikkerhed, energieffektivitet og meget mere.

Projektering af byggeri kræver derfor både teknisk ekspertise samt erfaring og know-how inden for byggebranchen. Hos Tegnestuen-Myrtue er vores bygningskonstruktører specialiseret i projektering af forskellige typer af byggeri og kan hjælpe dig med at realisere dit byggeprojekt på bedste vis.

 

Hvorfor er projektering vigtig?

Projektering er afgørende i byggeprocessen, fordi det skaber grundlaget for det endelige byggeri. Hvis der ikke er lavet en ordentlig projektering, kan det føre til mange udfordringer og problemer senere i byggeprocessen og efter byggeriet er færdigt. Det kan blandt andet føre til forsinkelser, ekstra omkostninger, dårlig kvalitet, problemer med myndighederne og utilfredse kunder.

En grundig projektering sikrer, at byggeriet lever op til de ønskede krav og specifikationer og giver et klart billede af, hvordan byggeriet skal udføres, hvilket minimerer risikoen for fejl og mangler. Derudover kan en veludført projektering bidrage til at reducere omkostningerne og forbedre effektiviteten i byggeprocessen. Projektering er derfor en vigtig investering, som kan betale sig på lang sigt – både økonomisk og kvalitetsmæssigt.

Projektering er en afgørende fase i ethvert byggeprojekt, da det er her, alle detaljer bliver fastlagt, og byggeriet tager form på papiret. Det er vigtigt at have en nøje og detaljeret plan for byggeriet, da det sikrer, at projektet forløber så gnidningsfrit, sikkert og effektivt som muligt.

PROJEKTERING AF NYBYGGERI

Når man skal bygge et nyt hus, er det vigtigt at have en gennemarbejdet plan. Hos Tegnestuen-Myrtue hjælper vi med at udarbejde tegningsmateriale og skitsering samt at sikre, at alle regler og retningslinjer overholdes.

Som projekterende bygningskonstruktører har vi både det tekniske og håndværksmæssige blik, hvilket betyder, at vi kan identificere potentielle udførselsfejl og forhindre dem i byggeprocessen.

PROJEKTERING AF CARPORTE

Carporte, garager og isolerede skure kan være en praktisk måde at opbevare sine ejendele på, og hos Tegnestuen-Myrtue hjælper vi med at projektere disse byggerier.

Vi tager højde for forskellige faktorer og sørger for, at tegningerne tager hensyn til det eksisterende miljø og regler og retningslinjer, så byggeriet passer perfekt til dit hjem. 

PROJEKTERING AF TILBYGNINGER

Tilbygninger kan være en effektiv måde at få mere plads på, og hos Tegnestuen-Myrtue hjælper vi med at projektere tilbygninger, der passer til dit hjem og dine behov.

Vi sørger for at tegningerne tager hensyn til den eksisterende bygning, så tilbygningen passer perfekt til dit hjem. Derudover rådgiver vi om regler og retningslinjer, så du kan være sikker på, at din tilbygning overholder alle krav.

PROJEKTERING AF RENOVERINGER

Ombygninger og renoveringer kan være en kompleks proces, men hos Tegnestuen-Myrtue hjælper vi med at gøre det så problemfrit som muligt. Vi udarbejder tegningsmateriale og skitsering, så du kan se, hvordan dit hjem vil se ud efter renoveringen eller ombygningen.

Vi rådgiver også om regler og retningslinjer, så du kan være sikker på, at din renovering eller ombygning overholder alle krav.

“Tegnestuen Myrtue har haft stor indflydelse på hvor godt vores endelige resultat af tilbygningen blev. Frank / Tegnestuen Myrtue er yderst professionel, grundig og passioneret til fingerspidserne. Hans arbejde udføres 100% gennemført, og han var med fra start til slut.”

—Jonas

UFORPLIGTENDE

BOOK ET MØDE

Book et møde – det er helt uforpligtende. Vi snakker om dit projekt, hvor vi sammen kan finde ud af, om jeg er den rigtige til opgaven.

Oplys blot dit navn, mail, telefon nr. og en kort forklaring af dit projekt, og så ringer jeg til dig.

Hvis du har et tidspunkt der passer dig bedst, så inkluder gerne dette i besked-boksen. 

Vil du ringes op?

Et personligt samarbejde

SAMARBEJDET

  • Vi lytter til dine behov.
  • Vi udarbejder en plan for dit projekt.
  • Vi tilrettelægger processen.
  • Vi agerer tilsyn på dit projekt.
  • Vi følger op på projektet.

360 Projektering

HELE PROCESSEN

Hos Tegnestuen-Myrtue får du hjælp gennem hele processen. Til højre kan du se et omrids af processen for byggeprojekter.

Det vil naturligvis variere, hvordan et projekt bliver udført, og de forskellige faser til højre er derfor vejledende.

 

Fase 1 - Dispensationsforslag
Fase 1 er en planlægningsfase, hvor jeg mødes med bygherren. Her afklares detaljer om samarbejdet og projektet, og der udarbejdes et såkaldt dispensationsforslag, hvorfra projektforslag udarbejdes.
Fase 2 - Projektforslag
Projektforslaget tager udgangspunkt i det godkendte dispensationsforslag. Projektforslaget vedrører detaljer om teknik, design, funktionalitet, økonomi og vedligeholdelseskrav til byggeriet.
Fase 3 - Myndighedsprojekt
Efter planen for projektet er lagt og godkendt udarbejdes et “myndighedssæt”, der overholder myndighedskravet for byggeriet.
Fase 4 - Hovedprojektet
Hovedprojektet er den primære byggeplan, der skal indeholde detaljer i en sådan grad, at byggeriet kan udføres.
Fase 5 - Projektopfølgning
Efter projektet er udført laves en projektopfølgning, hvor der sikres, at alle kravene til byggeriet er overholdt, og at planen er fulgt til punkt og prikke.

F.A.Q.

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Hvad er projektering?

Projektering er den proces, hvor man udarbejder en plan for et byggeprojekt. Det er en afgørende fase, der har stor betydning for resten af byggeprocessen. Projekteringen indebærer en detaljeret beskrivelse af, hvordan byggeriet skal udføres, herunder materialer, konstruktion, installationer og indretning. Det er også her, man tager højde for alle relevante krav og regler, herunder byggelovgivning, miljøregler og arbejdsmiljøregler.

Hvad koster projektering?
Prisen for projektering vil altid variere alt efter projektets omfang og min involvering i projektet. Kontakt mig i dag, og så ser vi nærmere på dit projekt, så du kan få et estimat af løsningen.
Udfører Tegnestuen-Myrtue også de projekterede projekter?
Ja, der vil altid kunne tilvælges en totalløsning, hvor tegnestuen er med fra første streg/idè, til aflevering af færdigt byggeprojekt.
Hvor meget skal jeg selv stå for?
Det vil ofte være et samarbejde mellem tegnestuen og bygherre, men som kunde kan du selv beslutte hvor meget du ønsker at være på banen, eksempelvis i forhold til valg af materialer, udformning af byggeri og indhentning af eventuelle tilbud til sagen. Tegnestuen-Myrtue bistår med det der måtte være behov for.
Laver Tegnestuen-Myrtue ingeniørberegninger?
Nej, men der samarbejdes med erfarne folk på dette område og der kan altid laves en aftale om en samlet løsning, med tegninger og beregninger, hvilket de fleste kunder vælger at benytte sig af.
Hvor lang tid tager det at få godkendt sig byggeprojekt ved kommunen?
Ofte er det 4-8 uger, men det afhænger af den enkelte kommunes sagsbehandlingstid. Hos Tegnestuen-Myrtue har de indsendte projekter gennemsnitligt været hos kommunen i 2-4 uger inden der foreligger et svar på ansøgningen.
Hvor lang tid tager det at lave et overslag på et byggeprojekt i forbindelse med enfamiliehuse?
2-3 dage
Hvor lang tid tager det at lave et myndighedsprojekt i forbindelse med enfamiliehuse?
1-2 uger
Kan man videregive sit tegningsmateriale fra myndighedsprojektet, til entreprenører så de kan bygge efter det?
Nej, det vil i de fleste tilfælde kræve at man opdatere sit myndighedsprojekt til et ”Hovedprojekt”. Et hovedprojekt er meget mere detaljeret og vil afdække langt flere ting, end ved et myndighedsprojekt, hvor der kan komme uønskede overraskelser, tilfældige steder i byggeprocessen. Det kan blive omkostningsrigt at spare denne fase væk.

Projektering af erhvervsbyggeri

Vi yder også hjælp til projektering af erhvervsbyggeri og større boligbyggerier, hvor vi kan hjælpe hoved- eller totalentreprenører med sikkerhedskoordinering og kvalitetssikring. Vi kan blandt andet udarbejde tegningsmateriale og skitsering, og vi rådgiver om regler og krav, der er relevante for erhvervsbyggeri. Vi tager højde for både funktionalitet og æstetik i vores projekter, så de passer til virksomhedens behov og ønsker.

Som projekterende bygningskonstruktører og arkitekter har vi stor erfaring med projektering af forskellige typer erhvervsbyggeri. Vi har også erfaring med renovering og ombygning af eksisterende erhvervsejendomme, hvor vi kan hjælpe med at optimere udnyttelsen af pladsen og skabe en mere moderne og funktionel indretning.

Vi ved, at erhvervsbyggeri kan være en kompleks proces, hvor der er mange forskellige hensyn at tage. Derfor tilbyder vi også hjælp til myndighedskontakt og byggetilladelser, så virksomheden kan være sikker på at overholde alle gældende krav og regler. Vi kan også hjælpe med oprettelse af indhente tilbud fra entreprenører og leverandører, så virksomheden kan få det bedste resultat til den bedste pris.

Projekterende bygningskonstruktør

Som projekterende bygningskonstruktører har vi kompetencer inden for både teknisk og æstetisk projektering af byggeri. Det vil sige, at vi både har en praktisk og teoretisk baggrund, der gør det muligt at udarbejde en helhedsorienteret plan for byggeprojektet.

Som projekterende bygningskonstruktør med håndværksmæssig baggrund, har vi en god forståelse for, hvordan byggeriet skal udføres i praksis. Vores teoretiske baggrund giver yderligere mulighed for at tage højde for alle relevante tekniske og reguleringsmæssige krav og standarder, så vi sikrer, at byggeriet overholder alle relevante krav og regler.

Få hjælp til projektering

Hos Tegnestuen-Myrtue har vi hjulpet et stort antal kunder med at realisere deres byggedrømme og sikre, at projekterne er udført med høj kvalitet og inden for budgettet. Hvis du har planer om at bygge eller renovere en bygning, kan projektering fra Tegnestuen-Myrtue hjælpe dig med at opnå dine mål.

Kontakt os i dag, og lad os hjælpe dig med at realisere dine byggedrømme. Vi er altid klar til at lytte til dine behov og ønsker og til at finde den bedste løsning for netop dig. Sammen kan vi skabe et byggeri, der opfylder alle dine krav og forventninger.

“Perfekt behandling af vores byggesag/byggerig. Fra start til slut var Tegnestuen-Myrtue ind over vores ombygning af vores hus, vi har hele vejen igennem haft en god oplevelse. Frank var rigtig god til at lytte til vores behov og ideer – hvilket har gjort processen meget nem.“

—J. Slyngborg 

Følg med på Facebook

Comments Box SVG iconsUsed for the like, share, comment, and reaction icons

Tegnestuen Myrtue har hentet fornyet energi og inspiration i Paris! 🏛️✨

Vi er vendt hjem med skitsebøgerne fulde og med fornyet energi efter at have besøgt en af verdens absolutte arkitekturhovedstæder, Paris. Turen har givet os masser af frisk viden og visuel inspiration, som vi glæder os til at omsætte i vores kommende projekter.

Paris er en sand guldgrube, når det kommer til at forene historisk storhed med moderne greb. På vores tur har vi blandt andet dykket ned i:

• Klassisk elegance og symmetri: Fra Panthéons monumentale søjler og Petit Palais' detaljerige arkitektur til de ikoniske, taktfaste facader ved Place de la Concorde og Louvre Colonnade. Den historiske detaljerigdom minder os om værdien af gedigne materialer og tidløse proportioner.

• Kontrasternes møde: Louvre-pyramidens stringente glas- og stålkonstruktion mod det historiske palads er det perfekte eksempel på, hvordan moderne arkitektur kan komplementere og fremhæve historiske rammer.

• Ingeniørkunst i verdensklasse: Vi sluttede turen af med at studere et af verdens mest berømte arkitektoniske ikoner på tætteste hold – Eiffeltårnet. Det storslåede jernbanetårn blev tegnet og opført af den visionære ingeniør Gustave Eiffel (sammen med arkitekterne og ingeniørerne Maurice Koechlin, Émile Nouguier og Stephen Sauvestre) i forbindelse med Verdensudstillingen i 1889. Konstruktionen var et sandt ingeniørmæssigt mirakel, som det tog blot 2 år, 2 måneder og 5 dage at opføre (fra januar 1887 til marts 1889). At opleve tårnets komplekse gitterkonstruktion lyse op over Seinen minder os om, hvad præcision og dristig ingeniørkunst kan præstere.

Hvilken arkitektonisk stilart inspirerer dig mest – det klassiske og monumentale eller det moderne og stilrene? Let us know i kommentarfeltet! 👇

#tegnestuenmyrtue #arkitektur #designinspiration #paris #arkitektlivet #KlassiskArkitektur #modernedesign #louvre #eiffeltower #ingeniørkunst #fornyetenergi
... Se mereSe mindre

Tegnestuen Myrtue haImage attachmentImage attachment+Image attachment

Nye fuger – men lavet helt forkert! Hvorfor eksternt tilsyn er din bedste livsforsikring 🛑🧱📐

Det kan blive en utrolig dyr og ærgerlig affære, hvis murerarbejdet på historiske ejendomme ikke udføres korrekt fra starten. Det har vi netop måttet konstatere under et tilsyn på en sag.

Her var der netop lavet nye fuger, som skulle efterligne de klassiske brændte fuger (også kendt som relieffuger eller stribefuger). Men resultatet var desværre langt fra godkendt. At genskabe den fine, ophøjede kant kræver enorm præcision – og hvis mureren ikke mestrer teknikken eller bruger de forkerte materialer, ender man med et resultat, der ser forkert ud og skader bygningen. Sådan skal det simpelthen IKKE se ud.

For at redde facaden har vi nu stillet krav om, at fejlene rettes, og at der i stedet udføres korrekte, hydrauliske fuger.

Hvorfor hydrauliske fuger er det eneste rigtige valg:

• De redder de gamle mursten: Ældre, bløde mursten skal have en fleksibel fuge. Hvis de nye fuger er lavet med en for hård, moderne cementblanding, vil de sprænge de historiske mursten i stykker, når frosten sætter ind.

• Muren skal kunne ånde: Korrekte hydrauliske fuger er diffusionsåbne. De leder fugten ud af murværket, så huset holdes sundt i det danske vejr.

Derfor skal du aldrig spare tilsynet væk 🔍
Denne sag understreger præcis, hvorfor et eksternt tilsyn fra Tegnestuen Myrtue er så afgørende. Som bygherre ser man ofte kun en ny, ren fuge – men vi ser de byggetekniske og æstetiske fejl, der kan koste dyrt i fremtidige reparationer.

Med vores uvildige, faglige øjne på pladsen fanger vi fejlene i opløbet, før stilladset pilles ned. Vi sikrer, at håndværket lever op til de strenge krav, der kræves for at bevare bygningens værdi og sjæl.

Tænk dig om, før du renoverer – det betaler sig at have eksperter med på råd! 🛠️⚖️

#tegnestuenmyrtue #byggetilsyn #bygningsbevaring #hydrauliskmørtel #byggeteknik #arkitektbistand
... Se mereSe mindre

Nye fuger – men la

... Se mereSe mindre

Load more